test

test

test

Nu sker det!

Jah, tastaturet har stået stille herinde i mange uger nu. Og vil egentlig bare tjekke ind, og fortælle jer at fremtiden ligger herovre og at jeg nok heller må koncentrere mig om ét domæne, fremfor to stk. Det er noget rod, ellers.

Men kig ind. For det er stadig mig. Bare plus et ekstra lille, bankende hjerte.

Long time no see.

Nu har jeg hængt en del ud ovre på et andet domæne. Men jeg må jo ej glemme at blogge her også. Har moret mig i dag. Både på internettet og i en ambulance. Ambulancen fordi, at jeg tog en tur i gulvet i Søstene Grene og måtte ud og ligge på briksen i den lime-gule bil med de blå blink.
Internettet fordi, at en selv-bestaltet amatør anmelder besluttede sig for at anmelde min nye blog. Og det er jo altid interessant når det sker. Eller er det? Nu mener jeg jo ikke ligefrem at man skal lukke røven, medmindre man har noget klogt at sige – personligt er det ikke noget jeg dyrker – lukker ekstremt meget lort ud selv – dog mener jeg, at har man fuldstændig misforstået et koncept – men alligevel synes man sagtens kan pege fingre ad andre indenfor ting man ikke ved en skid om, så bør man lade være.

Nedenstående er et udkast fra indlæg på tilsyvende.blogspot.com.

‘Men der er også noget andet jeg har lagt mærke til. Jeg er nemlig begyndt at følge bloggen Lortemor.com og her stræber man langt fra efter “speltmor-idealet”. Her er idealet (sat på spidsen) nærmere, at blive ligesom en taber-mor fra programmet “De Unge Mødre”. Her giver man efter for fosterets trang (yeah right!) til fastfood med en ligeglad attitude. Her bliver bloggerens graviditet, efter min mening, gjort til gidsel for en sjov blog om at være lortemor.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde når jeg læser den. For selvfølgelig er der ikke nogen der er perfekte og selvfølgelig kommer man til at gøre alt muligt man “ikke må” mens man er gravid, men jeg synes bare forskellen ligger i, hvad man stræber efter.

Ja, jeg ved godt jeg (også) er so last year, men helt ærligt: Skal det virkelig være cool at være “lortemor”?’

Og dertil svarer jeg: …..

Faktisk ikke rigtig noget. Ikke udover at have læst hendes egen blog. Og kan ikke finde noget at skyde tilbage på, for udover at have udpeget mig som dagens emne, er der ikke så meget andet spændende derovre jeg kan bruge som skydeskive.
Jeg er harm over den kritik man kan modtage som blogger. Og så endda fra andre bloggere! Troede vi holdt mere sammen end dét. Ikke at jeg er så naiv, at jeg ikke godt ved man er offentlig skydeskive. Men mener igen også at man så er i sin gode ret til at slå igen.

Lidt til at tørre øjnene med.

I begyndelsen af 2012 indsamlede Lambi små, men meget rammende fortællinger om stort og småt i livet. Af de mange historier er 50 udvalgte historier, der ikke fylder mere end et stykke toiletpapir, blevet trykt på Lambi toiletpapir og køkkenruller.
Oplaget i Danmark, Sverige og Norge vil være på cirka 2.700.000 – hvilket gør Lambi til en af Nordens største udgivere.
Men de rullende historier stopper ikke her. Kærlighedshistorier – små i omfang, men store på følelser – bliver indsamlet fra 7. august til 16. september på Lambis Facebook side. De historier, der bliver indsamlet i perioden bliver udgivet på blødt papir i januar 2013.

De rullende historier bliver også indsamlet og udgivet i Sverige, Finland og Norge. Alt blødt papir fra Lambi har det officielle nordiske miljømærke, Svanen.
Jeg synes det er et fint projekt, og undlader vi at tænke på toiletpapirets primære opgave, så synes jeg at ideen er lidt sjov!
Derfor har jeg også sagt ja til at dele et par små historier her på bloggen. Så det vil jeg gøre over weekenden her!
Hvis DU kunne tænke dig at bidrage med en kort historie og dermed have muligheden for at få den udgivet – omend på lidt utraditionel vis – så klik dig ind på Lambi Danmarks Facebookside her!

Lortemor

Har gjort noget. Ved endnu ikke om det er noget godt! Men har gjort det alligevel. Nej, har ikke røget smøger – ej heller drukket den dåseøl, der peger provokerende på mig i køleskabslågen. Men har lavet noget nyt. Noget så nyt, at det er langt fra færdigt. Men vil gerne introducere jer for det alligevel.
Det er så nyt, at opsætningen sket ikke er færdigt. Retningen er slet ikke klargjort og meningen med det hele er også usikkert! Men hvor de fleste bloggere først går ‘public’ efter alt er klappet og klart – og der ligger mange indlæg klar, får I nu muligheden for at følge med fra dag 1. Domænet er helt nyt, konceptet er uklar, tankerne er mange og der er ikke engang en ordentlig header på – men meningen er der! Jeg vil gerne byde jer velkommen til LORTEMOR.
Det betyder ikke, at bloggen her ophører. Men mere at al baby-mor-snakken foregår primært et andet sted.

Farvel stopklods.

Jeg kan ikke blive mæt. Slet ikke. At være gravid er som at få en omvendt gastrisk bypass. UANEDE mængder plads til mad. Der ligger en halv kilo tung fugleunge i min mave, med åbent næb og hele lortet, der bare tager i mod. Og det er den der er skyld i min manglende mæthed. Hvordan skal jeg ellers forklare at jeg lige har spist 12 pandekager? Og om lidt topper dem med en pose chips? Hva’?
Piiiiiiiiiiiiiiiip. Chiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiips. Kan I høre det? Hvad fanden skal jeg gøre? Kan jo ikke ligefrem gemme mig.
I det mindste kan jeg tilføje, at til stede er en form for psykisk mæthed, idet jeg udemærket godt ved det er på tide at skrælle et par gulerødder, og så forsøge at tilfredsstille pip-hans med dem fremfor en plade Marabou.

Indbrud?

Narj, narj. Jeg bor bare sammen med en dreng. Og tilsyneladende skal skabe stå åbne. At all times. Så min primære opgave er sådan set kun at lukke dem efter ham. Det manglede da også bare. Så længe han går ud med skrald.
Det gør jeg nemlig ikke. Overhovedet. Hvad? Der er herre langt derhen! 100 meter eller sådan noget.
Beklager den dårlige billedkvalitet. iPhone billeder taget for 2 minutter siden!

Lader dem i øvrigt stå om morgenen. Tænker at tyven går direkte forbi, da der allerede har været indbrud. Smaaart.